Økonomisk politik

Igennem mange år har den kommunale økonomi i Vesthimmerland været haltende. Med bl.a. et utal af leasingaftaler på udstyr som kan betegnes som alm. driftsudgifter, tegner der sig et billede af en kommune, hvor der er behov for en alvorlig oprydning!

I Vesthimmerland er administrationsudgifterne pr. indbygger, markant højere end vores nabokommuner og sammenlignelige kommuner - samt væsentlig højere end landsgennemsnittet. Det er dette bureaukrati på kommunekontoret, som i sidste ende koster os dyrt i både velfærd og skattekroner.

Liberal Alliance mener:

  • En sund økonomi er vejen til selvstændighed, og vejen til bedre og mere varierede serviceydelser.
  • Såfremt der er økonomisk råderum, bør man afskaffe eller minimere kommunale skatter og afgifter.
  • Vi skal ikke måle på processer, men på resultater i den offentlige sektor.
  • Vi skal gennemføre en aubureaukratiseringsprocess, hvor tillid og ansvar skal erstatte unødvendig kontrol og dokumentation..
  • En mindre forvaltning et middel for at få råd til mere velfærd for borgerne.
  • Regler og arbejdsprocesser skal under lup – alle unødige regler og processer skal afskaffes – luppen holdes konstant på den kommunale forvaltning.
  • Der bør være gennemsigtighed i den kommunale forvaltning samt på det politiske niveau.
  • Der skal indføres solnedgangsklausuler - således at der ved nye tiltag sættes en udløbsdato/tidshorisont på, hvornår der skal evalueres på effekten.
  • Betydelige besparelser på ny-anlæg, kultur- og eventaktiviteter uden relation til kommunale kerneopgaver.